5. Ditte Marie - Overflow
Af Martin Zetterwall
Næste levende billede er Ditte Marie, der skal synge sangen "Overflow". Udover
"Overflow" er hun også kendt fra bandet LeFreak, der deltog i DMGP 2011 med sangen "25 Hours A Day",
som endte med en delt 3. plads.
Sangens genre vil jeg placere et sted imellem det moderne elektro-pop og den lidt
Robyn-style synth-pop. Personligt synes jeg at sangen ligger langt fra, hvad jeg ellers
har hørt i Dansk Melodi Grand prix, men det er bestemt noget Ditte Marie kan "bære" med stil til konkurrencen, med hendes store sangtalent.
Med originalen og evt. en spand remixes i tasken, er det helt sikkert en sang jeg ville tage med på mit næste DJ-job.
Sangen er som sagt bygget op meget utraditionelt i forhold til hvad Dansk Melodi Grand Prix ellers har disket op med igennem de sidste par år. Det kan jo bedømmes ud fra smag og behag, om det er noget man har lyst til eller om det er for nyskabende inden for konkurrencen.
Personligt er stilen lige mig.
Jeg giver sangen 9 ud af 10 stjerner, på baggrund af den form for pop, der er blevet brugt i denne sang og for Ditte Marie's utrolig gode stemme.
En alternativ vurdering
Af Mette Christensen
Et moderne, uptempo nummer, som stadig holder fast i den
svenske Schlager-opskrift.
Overflow kunne lige så godt være at finde på Infernals nye cd som på Dansk
Melodi Grand Prix 2012. Både vers og omkvæd er varierende og iørefaldende dance
og ligesom "25 hours a day", har Overflow et meget sing-a-long venligt omkvæd,
som passer perfekt til en stor arena.
Som vi så sidste år, så er Ditte Marie en erfaren og dygtig performer uden
vokale usikkerheder og jeg tror at hun er i stand til at løfte sangen
yderligere, når vi skal høre den live fra Gigantium på lørdag.
Jeg giver Ditte Marie
8 ud af 10 stjerner for et iørefaldende
bidrag, som kombinerer dance og traditionel svensk Grand Prix-schlager og tror
hun som minimum opnår samme flotte resultat som sidste år.
6. Philip Halloun & Emilia
Af Mette Christensen
Dansk-israelske Philip Halloun synger sammen med finske Emilia sang nr. 6, ”Baby
love me” - en lidt gammeldags, melodisk kærlighedssang med masser af sødme,
sarte duetter og violin-toner.
Med status som årets eneste regulære ballade og samtidig et bidrag, som er holdt
i det simple og med fokus på sangen, kan "Baby love me" samle en del stemmer fra
seere, som holder af denne genre eller som er tilhængere af den mere
traditionelle Grand Prix-sang.
”Baby love me” er langt fra min favorit og var ved første gennemlytning en
decideret skuffelse. Jeg havde høje forventninger til Philip Halloun og håbede
på en sang, som i højere grad udnyttede Philips stemmepotentiale og bød på lidt
mere passion end den sukkersøde og lette ”Baby love me”.
Med Philips oprindelse kan jeg ikke lade være med tænke i retning af Harel Skaat
(Milim, Israel 2010) og Boaz (The fire in your eyes, Israel 2008), som har
leveret store passionerede ballader.
Både Philip og Emilia leverer en fin vokal performance og deres stemmer
harmonerer fint. Meget afhænger af livepræsentationen, og med en god kemi og et
afdæmpet og romantisk præsentation med 2 klaverer på scenen, er bidraget ikke
uden chance for en plads i Superfinalen.
Men på trods af, at vi har at gøre med aftenens eneste ballade, så tror jeg
desværre ikke, at fans af denne
genre kan bringe duoen i nærheden af en finaleplads.
Efter min mening er ”Baby love me” et af aftenens svageste bidrag. Ved første
gennemlytning virker det anonymt, kedeligt og bestemt ikke et nummer, som har
internationalt potentiale.
Sangen vokser ved flere gennemlytninger, men det er nok de færreste seere, der
har hørt sangene på forhånd.
Jeg giver 5 ud af 10 stjerner for et gennemsnitligt bidrag, som jeg ikke tror
kan blande sig i toppen.
En alternativ vurdering
Af Martin Zetterwall
5 ud af 10 stjerner
7. Suriya - Forever I B young
Af Mette Christensen
Sang nr. 7 synges af storesøster Heidi fra 90'er duoen SOAP, som nu kalder sig
Suriya og i Dansk Melodi Grand Prix 2011 leverer et bidrag indenfor genren
dubstep.
"Forever I be young" er på den positive side et rigtig godt bud på nyskabelse i
Dansk Melodi Grand Prix. Omvendt tror jeg ikke bidraget har en chance i årets
felt. Det kræver lidt tid at lære sangen at kende og det er først her godt 5
dage efter sangene kom ud, at jeg er begyndt at få øjnene op for sangens
kvaliteter. Der er dog ikke noget ved sangen, som på nogen måde rører mig rent
følelsesmæssigt.
Et udemærket club-hit, men for monotom og kedelig ved første gennemlytning til
at slå igennem ved Grand Prix. Ligeledes er genren måske også lidt for lidt
mainstream til at høste stemmer ved seer og juryer.
Jeg giver 6 ud af 10 stjerner for et frisk og nyskabende bud på fornyelse i
DMGP.
En alternativ vurdering
Af Martin Zetterwall
4 ud af 10 stjerner
8. Karen Viuff - Universe
Af Mette Christensen
En af årets yngste
deltagere er den kun 17-årige gymnasieelev Karen Viuff, som blev opdaget på
Youtube. Hun skal synge sang nr. 8 "Universe", som er skrevet af blandt andre Lene
Dissing, som stod bag A Friend in Londons fantastiske vindermelodi fra i fjor
"New tomorrow".
Når det er sagt, så synes jeg ikke Universe lever op til sidste års vinder,
selvom det er svært at sammenligne 2 så forskellige sange og performere.
På den positive side, så er jeg vild med klaverlyden, som leder tankerne hen på
Vanessa Carltons "A thousand miles", som har noget af det samme flow. Desværre
så forbliver "Universe" lidt mere "flad" og jeg synes sangen kører lidt for
meget i samme tempo.
Omkvædet er ganske iørefaldende og Karen har en god stemme, som dog ikke
tilfører sangen noget ekstra.
Karens liveperformance bliver altagørende for sangens modtagelse på lørdag.
Formår hun at levere en overbevisende vokal performance og samtidigt formidle
sangens følelser på en optimal måde, er en plads i superfinalen ikke uden for
rækkevidde.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig en simpel performance med Karen foran klaveret,
hvilket jeg dog tvivler på, kommer til at ske.
Jeg giver 7 ud af 10 points for en iørefaldende og velproduceret popsang, som
udover Melodi Grand Prix, har potentiale til at blive et pænt radiohit.
En alternativ vurdering
Af Martin Zetterwall
8 ud af 10 stjerner
9. Soluna Samay - Should've known better
Af Mette Christensen
Et af aftenens mest interessante bidrag er uden tvivl den unge gademusikant
Soluna Samay og sang nr. 9, som har titlen "Should've known better". Et meget lovende sangskriverteam, en
karismatisk og dygtig sangerinde med en meget interessant stemme samt et
moderne, iørefaldende og velproduceret bidrag.
Når jeg hører Soluna synge, kan jeg ikke lade være med at tænke
singer-songwriter. "Should've known better befinder sig i samme genre som f.eks.
svenske Anna Bergendal, der sang "This is my life" eller Tom Dice's "Me and my
guitar", begge fra 2010. Selvom Soluma altså ikke selv har haft noget med selve
sangskrivningen af gøre.
Jeg er sikker på at en spimpel performance med Soluma og hendes guitar vil
appellere til både seere og jury og anser "Should've known better" for en af
kandidaterne til sejr i Gigantium.
Eneste minus, er at "I miss you, like Sahara miss the rain" ligger lidt for tæt
op af Everything But The Girls "Missing" (I miss you like the desert miss the
rain....).
Jeg giver 8 ud af 10 stjerner for en unik og interessant stemme
og et meget iørefaldende og international lyd.
En alternativ vurdering
Af Martin Zetterwall
6 ud af 10 stjerner
10. Christian Brøns og Patrick Isaksson - Venter
Af Mette Christensen
Da jeg for første gang lyttede DRs klips igennem, var der især en sang, som
gjorde indtryk på mig og det var sang nr. 10, skrevet og fremført af Christian
Brøns og Patrick Isaksson, som var mit første (og nuværende) bud på lørdagens
vinder.
Årets felt er præget af moderne engelsksprogede sange med meget internationalt
præg. I stærk kontrast hertil står sang nummer 10, som for det første er sunget
på dansk/svensk og dernæst er feltets bedste på bud på traditionel schlager.
"Venter" er en dejlig popsang med masser af følelser. Den er velsunget og
versene bygger på en perfekt måde op til aftenens bedste omkvæd.
Sangen er opbygget efter klassisk Grand Prix-opskrift, som slutter af i et
festfyrkeri af et afsluttende omkvæd. Ligeledes skiller musikken sig ud ved ikke
at være et computergenereret output. Man kan næsten se bandet for sig, bag de 2
sangere. I visse dele af sangen lyder baggrundsmusikken hen ad noget, man finder
på en Lars Lilholt cd.
Ikke desto mindre tror jeg, at Christian og Patrik kan appellerer til alle
aldersgrupper.
Jeg forventer mig en storslået liveperformance fra de 2 garvede musikere og vil
som den eneste blandt aftenens 9 bidrag, udpege "Venter" som en sikker deltager
i Superfinalen, også set i lyset af deres heldige lodtrækning og start nr. 9.
Hvis det alene var op til de danske tv-seere at vælge årets vindersange, ville
jeg vove den påstand at Christian & Patrick var så godt som sikre på en sejr.
Jeg giver Christian og Patrick 9 ud af 10 stjerner for en varm og iørefaldende
popsang, der skiller sig ud og for aftenens stærkeste omkvæd.
At Danmark med "venter" ikke nødvendigvis er bedst stillet på internationalt
plan, er en helt anden sag.
En alternativ vurdering
Af Martin Zetterwall
7 ud af 10 stjerner